Se videoen: One Direction i tårevædet, sidste koncert
Der var som altid skrig, skrål og jubel, da One Direction holdt koncert i byen Sheffield i weekenden, men denne optræden var dog alligevel noget ganske særligt.
Det var nemlig den allersidste koncert, inden de fire medlemmer, Niall Horan, Harry Styles, Louis Tomlinson og Liam Payne, skal promovere deres femte album - og til marts tager en lang pause fra One Direction.
- Vær sød ikke at glemme os, sagde Harry Styles til publikum ifølge gossipsitet HollywoodLife.
- Vi vil altid være der for jer, I er de mest fantastisk fans.
Gruppens medlemmer krammede løs, inden de forlod scenen for sidste gang - i hvert fald i denne omgang. De har nemlig lovet, at de vender 100 procent tilbage.
Det løfte understregede Niall Horan ifølge Independent.
- Jeg kan sige så meget: Vi kommer tilbage, sagde Niall Horan, og Liam Payne stemte i:
- Det her er slutningen på "On the Road Again"-turnéen - ikke slutningen på One Direction.
One Direction kommer 100 % tilbage
Herefter blev det svært for Liam at holde tårerne væk, men sangeren blev trøstet af Louis Tomlinson, der endnu engang forsikrede alle om, at One Direction kommer igen efter pausen:
- Du må ikke græde, Liam. Gem noget til de andre turnéer.
Du kan se Niall Horan, Louis Tomlinson, Liam Payne og Harry Styles dele krammere ud i klippene herunder:
ok but lets talk about this lirry hug instead, look how beautiful https://t.co/nxSGXXRWXi
— kim* (@basicniaz) October 31, 2015
A LARRY HUG OMG IM CRYING EYES OUT #OTRASheffield3 pic.twitter.com/m3PAxlT4To
— (@lookatnialler) October 31, 2015
Liam, Louis, Harry og Niall skal nu snart i gang med hver deres egne projekter uden for One Direction.