Ozzy Osbourne var konen utro: Her er datterens onde hævn
I starten af denne måned svirrede rygterne om, at der var kurrer på tråden mellem Sharon Osbourne og Ozzy Osbourne.
Der gik ikke lang tid, før at flere medier kunne bringe nyheden om, at reality-parret skulle skilles efter 33 års ægteskab. Grunden til at det langvarige forhold sluttede forblev ukendt for offentligheden. Det britiske medie The Sun skrev imidlertid, at skilsmissen blandt andet skyldes, at Ozzy Osbourne havde været sin kone utro med en stylist, som han tidligere havde arbejdet sammen med.
Nu har Ozzy og Sharon Osbournes datter, Kelly Osbourne, blandet sig i sine forældres ægteskabelige problemer.
Fru Osbourne taler ud om Ozzys utroskab
På Twitter har Kelly Osbourne onsdag udsendt et tweet, hvor hun hænger sin fars elskerinde ud. Derudover har den 31-årige tv-vært også vedhæftet et telefonnummer, som formodes at tilhøre Ozzy Osbournes elskerinde. Nummeret er siden offentliggørelsen blevet lukket ned for opkald.
Kendisdatterens opdatering på Twitter er blevet delt mere end 1800 gange, og over 4000 brugere af det sociale medie har liket den, men i kommentarerne må Kelly Osbourne også flere gange forsvare sig over for Twitter-brugere, der mener, at hun er gået for langt i sin vrede.
Og ifølge People Magazine har Ozzys kommende ekskone Sharon Osbourne intet imod den kontroversielle opdatering. Hun roser derimod blot sin datters humoristiske sans i sit talkshow-program "The Talk".
- Kelly har den bedste humor. Man kan jo ikke gøre andet end at le, hun er simpelthen så sjov, siger Sharon Osbourne ifølge People Magazine.
Efter 34 år: Sharon smider Ozzy ud
Ozzy smidt ud af Sharon: Nu taler han
Se Kelly Osbournes Twitter-opdatering her:
Anyone looking for cheap chunky LOW-lights a blow out and a blowjob call +1(323)9282323
— Kelly Osbourne (@KellyOsbourne) 23. maj 2016
/ritzau/FOKUS