Papa-Kardashian i alvorlig trafikulykke – én dræbt
Den tidligere atlet og Kardashian-familiens patriark, Bruce Jenner, var lørdag involveret i en alvorlig trafikulykke i Malibu, Californien.
Ulykken kostede en 70-årig kvinde livet, mens den 65-årige Bruce Jenner selv slap med skrækken.
Det skriver det amerikanske medie TMZ.
Ifølge det amerikanske medie mente politiet på et tidspunkt, at Bruce Jenner - der er stedfar til blandt andre Kourtney, Kim og Khloe Kardahian - var skyld i den fatale ulykke.
Ulykken, der kostede en 70-årig kvinde livet (Foto: AOP)
LÆS OGSÅ: Magasin afslører: Kardashian-billeder var fotoshoppet
Angiveligt arbejdede politiet ud fra en teori om, at Bruce Jenner sad og SMS'ede, da han i sin sorte Cadillac Escalada bragede ind i en forankørende bil. Ulykken udløste herefter en kædereaktion, hvor flere biler bragede ind i hinanden.
Bruce Jenner har over for politiet benægtet, at han har SMS'et, og nu mener TMZ da også at vide, at politiet ikke længere har Bruce Jenner under mistanke. I stedet skulle politiets fokus nu være føreren af en Prius, der angiveligt stoppede brat, så de bagfrakørende biler ikke havde en chance for at undvige.
Bruce Jenner har i kølvandet på ulykken udsendt en pressemeddelelse, hvor han sender sine varmeste hilsner til de involverede og de efterladte til den 70-årige kvinde, der mistede livet:
LÆS OGSÅ: Dette Kardashian-billede har væltet internettet
- Min dybfølte og dybeste medfølelse til familien, og alle dem som var involveret eller skadet i denne frygtelige ulykke. Det er en hjerteskærende ulykke, og jeg kan ikke forestille mig, hvad denne familie nu gennemlever. Jeg beder for dem. Og jeg vil fortsætte med at samarbejde på alle tænkelige måder, skrev Bruce Jenner i sin pressemeddelelse.
Bruce Jenner var en ivrig atlet i 1970'erne, og han vandt en guldmedalje under OL i 1976. I dag er han nok mest kendt som Kardashian-børnenes stedfar, og han har også medvirket i reality-serien "Keeping Up with the Kardashians", som havde premiere i 2007.