Hollywood22. april 2015

Paris Hilton sørger: Mit hjerte er knust

Stjernens lille ikoniske chihuahua er død efter 14 år som kendishund
Lille Tinkerbell har været med på TV og i de kulørte blade mere end de fleste andre hunde
Lille Tinkerbell har været med på TV og i de kulørte blade mere end de fleste andre hunde
 Foto: All Over Press



Har man fulgt den feterede realitystjerne gennem programmerne "The Simple Life" og "Paris Hilton's My New BFF", har man samtidig ikke kunnet undgå at følge næsten lige så intenst med i chihuahuaen Tinkerbells liv.

Det berømte reality-kæledyr nåede at blive 14 år, inden den natten til onsdag dansk tid døde af alderdom. Det fortæller Paris Hilton selv i et opslag på det sociale billeddelingsmedie Twitter.

LÆS OGSÅ: Nu kan du lege med Paris Hilton

- Mit hjerte er knust. jeg er så trist og helt ødelagt, skriver Paris Hilton blandt andet til et billede af sig selv og Tinkerbell.

- Det føles som om, jeg har mistet et medlem af min familie. Hun var sådan en speciel og utrolig sjæl. Vi har været igennem så meget sammen. Jeg kan ikke forstå, hun ikke er her længere.

I anledning af Tinkerbells død, har Paris Hilton onsdag besluttet at dedikere sin Instagram-profil til sit elskede kæledyr.

LÆS OGSÅ: Paris Hilton topløs

- Jeg vil savne hende og tænke på hende resten af mit liv. Jeg elsker dig Tinky, du er en legende, og jeg vil aldrig glemme dig, skriver hun.

Den berømte Hilton-arving har derfor delt en stribe billeder og videoer af Tinkerbell med sine følgere.

- Jeg håber, I nyder minderne af min søde engel. Hun levede et langt, smukt, luksuriøst og spændende liv, skriver Paris Hilton blandt andet til et af billederne af hende selv og chihuahuaen.

LÆS OGSÅ: Paris Hilton forklarer kæmpe Mandela-brøler

Det er da også strømmet ind med kondolencer og betænksomme mindeord til Paris Hilton og Tinkerbell. Den blonde realitybabe lægger ikke skjul på, hvor meget den positive respons betyder for hende netop nu.

- Det hjælper mig virkelig gennem denne meget sørgelige og smertefulde tid. Det føles godt at vide, at Tinkerbell var elsket af alle og rørte så manges liv. Tak igen. Jeg elsker jer alle, skriver hun.

Se alle Paris Hiltons mindeopslag til ære for Tinkerbell her.

Sponsoreret indhold