Patrick Schwarzenegger forklarer udskudt bryllup

LÆS OGSÅ: Afslører på Instagram: Patrick Schwarzenegger er blevet forlovet
Det storslåede bryllup mellem Patrick Schwarzenegger, 31, og hans forlovede, Abby Champion, 28, blev udskudt kort efter forlovelsen. Den 31-årige søn af Arnold Schwarzenegger og Maria Shriver afslører nu grunden til, at det blev udsat.
I et interview med Drew Barrymore afslører "White Lotus"-stjernen, at beslutningen om at udsætte brylluppet ikke var nem. Men den travle livsstil, som både han og Abby har, betød, at de begge havde brug for ekstra tid til at fokusere på deres karrierer og personlige liv før den store fest.
Få dage efter forlovelsen - i december 2023 - blev det nemlig besluttet, hvornår optagelserne til hitserien "White Lotus" skulle finde sted.
- Jeg sagde "Abby, jeg ved, at vi rider på en bølge af glæde efter forlovelsen, og at vi skal giftes i år, men vi bliver nødt til at udskyde det. Jeg har "White Lotus", og jeg skal optage de næste syv måneder i Thailand.
Heldigvis tog hans forlovede det pænt. Hun er nemlig stor fan af serien.
Parret har været sammen i ni år. Patrick Schwarzenegger og Abby Champion begyndte at date tilbage i 2015, før de i februar 2016 gjorde deres forhold officielt.
Patrick Schwarzenegger er søn af skuespiller og fitnessikonet Arnold Schwarzenegger, der blandt andet har optrådt i filmserien "Terminator".
Udover at være model er Abby Champion også skuespiller.
Hun er bedst kendt for sin rolle i "Meet me at the Jane: The Holiday 2019".