Hollywood14. september 2014

Pharrell dansede med svensk toppolitiker

Den kendte sanger inviterede svensk feminist på scenen
Pharrell Williams inviterede en svensk politiker på scenen
Pharrell Williams inviterede en svensk politiker på scenen
 Foto: AOP




Den svenske feminist Gudrun Schyman så ud til at føle sig godt hjemme i rampelyset lørdag aften.

Mens publikum hujede, blev lederen af ligestillingspartiet Feministiskt initiativ inviteret op på scenen af sanger og producer Pharrell Williams, der fredag spillede koncert i København og lørdag i Ericsson Globe i Stockholm. Søndag går svenskerne til valg.

- Hvis I sætter pris på kvinder, så lad mig høre jer lave noget larm, sagde Pharrell, da han præsenterede feministernes frontkvinde, før han begyndte at synge et af sine største hits "Happy".

Tidligere er den amerikanske producer ellers blevet kritiseret for at synge "I'll give you something big enough to tear your ass in two", som indgår i sangen "Blurred Lines" med sanger Robin Thicke.

LÆS OGSÅ: Pharrell før dansk koncert: Føler ikke pres

LÆS OGSÅ: Pharrell Williams skifter ham

Alt det synes dog glemt, da Gudrun Schyman lørdag aften før valgdagen indtog scenen, hvor hun blev præsenteret.

- Jeg vil gerne dedikere denne sang til dig som menneske og se dig repræsentere det håb om feminisme, du bringer til verden, sagde Pharrell.

Under sangen stod Gudrun Schyman og dansede og svajede armene fra side til side, som kun en politiker kan, mens andre kvinder også blev inviteret op på scenen.

- Det var den største fest hidtil, sagde hun efter oplevelsen.
Initiativet kom ifølge Schyman fra Pharrell selv.

- Han ringede op og var ganske velinformeret, ville mødes og støtte os i valget, siger hun.

Søndag går svenskerne til valg, hvor stemmer blandt partierne i Riksdagen fordeles. Det ser ud til, at ligestillingspartiet Feministiskt initiativ kommer op over spærregrænsen - og dermed får mandater i Riksdagen.

I Sverige er spærregrænsen fire procent.

- Jeg tror, at vi kommer op over fire procent. Og det er et resultat af det enorme arbejde, som mange mennesker har gjort i lang tid. Det er ikke afgørende med sådan en sag her, sagde hun.


Sponsoreret indhold