Hollywood14. april 2009
Phil Spector: Kendt skyldig i drab
Musikproduceren risikerer 18 år bag tremmer efter at have skudt kvindelig skuespiller
Phil Spector sammen med hustruen Rachel, som han med garanti hellere vil dele celle med – frem for Charles Manson
Foto: All OverDen legendariske musikproducent Phil Spector blev i dag kendt skyldig i drab på skuespilleren Lana Clarkson af en jury i Los Angeles.
Drabet fandt sted for 5 år siden i den 69-årige Phil Spectors hjem i Los Angeles.
Lana Clarkson, som bl.a. havde hovedrollen i filmen "Barbarian Queen", blev dræbt med et pistolskud.
Spector, 69 år, hævdede, at hun havde skudt sig selv. Anklageren påstod derimod, at produceren tidligere har truet kvinder med skydevåben - og at det var Spector, som havde stukket pistolen i Clarksons mund og skudt.
Juryen med seks mænd og seks kvinder begyndte deres votering den 26. marts efter en fem måneder lang retssag.
Spector har blandt andet produceret for navne som John Lennon, George Harrison, Ramones og Ike og Tina Turner.