Pink er blevet mor og deler SØDT foto af den lille ny
Tre er blevet til fire hos familien Pink.
Den amerikanske sangerinde har netop født sit andet barn – og den glædelige begivenhed har den populære sangerinde fejret ved at dele et sødt foto, der viser hende sammen med sin nyfødte guldklump.
Billedet, som Pink lagde på Instagram den 29. december, viser en lille dreng, der trygt ligger og sover i armene på sin kendis-mor.
Pink har også allerede afsløret, hvad den lille ny skal hedde: Jameson Moon Hart.
Den nybagte mor har også delt et andet billede, der viser den stolte far - Carey Hart - sammen med sønnen Jameson.
Pink og hendes ægtemand gennem ti år, Carey Hart, har i forvejen en femårig datter Willow Sage Hart.
Pink er gravid
Selv om Pink altså blev mor i slutningen af december, er det ikke mange måneder siden, at hun afslørede, at der var en nummer to på vej.
13. november delte hun således et billede på sin Instagram-profil, der viste hendes store mave.
- Surprise, skrev Pink til billedet, hvor hun står sammen med datteren Willow Sage Hart.
Se flere billeder af Pink fra både denne graviditet samt dengang hun ventede datteren Willow Sage Hart i galleriet herunder: