Pitt spytter tyggegummi i hovedet på studievært
Der gik et chok gennem Hollywood, da et af de største trekantsdramaer udspillede sig mellem superstjerneparret Brad Pitt og Jennifer Aniston, da Pitt faldt i armene på Angelina Jolie under indspilningerne til filmen "Mr. and Mrs. Smith."
LÆS OGSÅ: 45-årig Aniston: - Pres mig ikke til at få børn
Selvom de involverede parter er de eneste, der ved, hvad der reelt set skete, blev Jolie kaldt for slangen i paradiset, der ødelagde Pitt og Anistons ægteskab.
I satireinterviewet "Between to Ferns" inviterede komikeren Zach Galifianakis for nylig Brad Pitt ind til en snak om hans manglende skuespillerevner, hans "perfekte udseende i tyskernes billede" og ikke mindst hans berømte forhold til Angelina Jolie - med kraftige referencer til hans tidligere ægteskab med Jennifer Aniston.
- Fortæl mig om første gang, du kiggede på din kone. Var det ligesom en af de der klassiske kærlighedshistorier a la Ross og Rachel, spørger Galifianakis og refererer til tv-serien "Venner", som Aniston medvirkede i som Rachel-karakteren.
LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston strammer balderne op til ferie
Samtidig refererer Galifianakis til det skæbnesvangre møde mellem Pitt og Jolie, mens Pitt var gift med Aniston.
- Har du nogensinde set "Venner"?, prøver Galifianakis igen og spiller den berømte titelsang fra tv-serien.
Gennem hele det satiretykke interview smyger Pitt sig uden om spørgsmålene og ender til sidst med at spytte sit tyggegummi i hovedet på Galifianakis, hvorefter interviewet slutter.
LÆS OGSÅ: Jolie har fået fjernet brysterne
Det Emmy-vindende program er kendt for Galifianakis dybt sarkastiske interviewform med masser af bizarre og upassende spørgsmål, der skal få de kendte gæster på glatis. Også
Barack Obama har medvirket i en af de tåkrummende interviews, som alle de kendte gæster kender hele præmissen for.
LÆS OGSÅ: Brad Pitt: Fræk fødselar
Brad Pitt og Angelina Jolie blev gift i sommer efter ni års forhold. Sammen har parret seks børn.
Se interviewet her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube