Hollywood20. juli 2016

Pivforelsket Pippa: - Se min kæmpe forlovelsesring

Pippa Middleton var lutter smil, da hun i går trådte ud af sin lejlighed i London med noget ganske tungt og smukt på sin venstre ringefinger. 30-årige Pippa fremviste således stolt den dyre diamant-forlovelsesring, som hun har fået af sin kommende mand James Matthews. Se den smukke ring her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pippa_front_0.jpg
 Foto: Polfoto

Pippa Middleton boblede af lykke i går, da hun trådte ud af sit hjem i London. Det var der nu også al mulig grund til.

For her kunne Pippa Middleton for første gang fremvise den store forlovelsesring, der nu pryder hendes venstre hånd. Og dømt ud fra hendes smil er hun i allerhøjeste grad en lykkelig bride-to-be.

Det var sidste weekend, at Pippa Middletons kæreste, 40-årige James Matthews, var en tur på knæ og stille det helt store spørgsmål.

Ifølge Daily Mail friede James Matthews til Pippa Middleton, mens parret nød en romantisk weekend sammen i Lake District, en smuk og bjergrig region i det nordvestlige England. Og han havde altså sørget for at finde den helt perfekte forlovelsesring til sin kommende kone: En kæmpe diamantring, der skinnede om kap med det britiske sommervejr.

Se flere billeder af ringen og af Pippa Middleton i galleriet nederst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/pippa_m_ring_1.jpg
 (Foto: Polfoto)

Ringen er en smuk diamantring prydet med flere af de dyre sten. Se flere billeder nederst i artiklen. Foto: Polfoto

James Matthews har formentlig måtte grave dybt i lommerne for at betale ringen, der bærer flere store og små diamanter. Han har dog også al mulig grund til at bruge lidt ekstra penge på sin smukke Pippa.

James Matthews er nemlig millionær.

Ifølge kilder, som det britiske medie Daily Mail har talt med, blev Pippa meget overrasket og lykkelig over frieriet – parret har dog også kun datet i et års tid. Parret blev dog også kædet sammen tilbage i 2012.

Se flere billeder af ringen og af Pippa Middleton i galleriet nederst i artiklen.

Det kommende bryllup bliver formentlig holdt næste år – og vil uden tvivl blive en stor begivenhed for det britiske folk. Spørgsmålet er nu, om Pippa kan stråle ligeså meget, som hun gjorde tilbage i 2011, da hun var brudepige for sin søster Kate?

Under dét bryllup var det nemlig ikke kun brudeparret Kate og William, der var det helt store samtaleemne. Det samme var brudepige Pippa – og det var der en ganske velformet grund til. Pippa havde nemlig iført sig en stram og tætsiddende kjole, der i den grad fremhævede hendes smukke bagdel.

Du kan se billeder fra dét bryllup og af Pippa Middletons ring i galleriet herunder:

Pippa Middleton (billeder af hende og James Matthews)

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_27.png

Sponsoreret indhold