Popstjerne afgået ved døden: - Hun var et ikon

Den amerikanske sangerinde Mary Weiss, der var frontfigur for en af 60'ernes helt store pigebands, er død.
Popstjernen gik fredag bort i en alder af 75 år.
Det skriver The Guardian.
Mary Weiss var en del af gruppen The Shangri-Las, som bestod af fire kvinder, hvor hun var frontfiguren.
I gruppen var også en anden Weiss - nemlig Marys søster Elizabeth - mens de to sidste kvinder ligeledes var søskende og oven i købet tvillinger.
Gruppen blev på 60'ernes popscene kendt som 'de hårde piger fra bydelen Queens i New York.
- Mary var et ikon, en helt, en heltinde, for både unge mænd og kvinder i min generation og alle generationer, har trommeslageren Miriam Linna udtalt efter popstjernens død.
Gruppen The Shangri-Las blev opløst i 1968, men har over årene været gendannet flere gange. Bandet blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2019.
Mary Weiss gjorde i 2007 comeback på musikscenen, da hun udgav sit første soloalbum 'Dangerous Game'.