
Rasende Alec Baldwin truer Trump-troll: - Jeg vil brække din fucking nakke

LÆS OGSÅ: Alec Baldwin går til modangreb: Trækker sin anklager i retten
Man skal ikke poke the bear.
Den 66-årige Alec Baldwin så rødt, da han mandag havnede i en intens konfrontation med provokatørkomikeren Jason Scoop.
Scoop mente tilsyneladende, at det var en god idé at gøre grund med den tragiske dødsulykke, der fandt sted i 2021 i forbindelse med optagelserne til filmen "Rust".
I klippet, der hurtigt er gået viralt på grund af Baldwins voldsomme reaktion på drillerierne, ses Scoop klædtg i Donald Trump-kostume.
- Alec, det er din yndlingspræsident, råber Scoop i klippet.
Her kan man også høre, hvordan provokatøren håner Baldwin ved at tilbyde ham en "benådning" for det, han kalder "mordet" på filmfotografen Halyna Hutchins.
Han vifter desuden med en stor ring og opfordrer Baldwin til at kysse den, mens han insinuerer, at den afdøde Hutchins "kiggede ned fra himlen".
Og der går ikke lang tid, før Baldwin mister både tålmodigheden og besindelsen.
- Se på mig. Jeg vil have, at du ser på mig, siger Baldwin iskoldt, før han truer Scoop direkte.
- Hvis dette kamera ikke var her, ville jeg knække din fucking hals i to og brække din fucking nakke lige her. Det ved du godt, ikke?
Den tragiske hændelse, som Scoop refererer til, fandt sted i oktober 2021, da Halyna Hutchins blev skudt og dræbt på settet til "Rust", efter at en rekvisitpistol, Baldwin håndterede, gik af.
Skuespilleren har konsekvent nægtet at have trukket i aftrækkeren og har insisteret på, at han ikke vidste, at våbnet var ladt med skarp ammunition. Selvom sagen mod Baldwin blev droppet i juli 2024, har episoden efterladt ham med posttraumatisk stress.
Se hele klippet her:
