Hollywood12. december 2024

Realitystjerne James Kennedy anholdt for vold

Den amerikanske realitystjerne James Kennedy, der er bedst kendt fra "Vanderpump Rules", er blevet anholdt
James Kennedy er blevet anholdt for vold i hjemmet.
James Kennedy er blevet anholdt for vold i hjemmet.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Vanderpump Rules"-stjerne Katie Maloney bekræfter ny musikerkæreste

Den 32-årige James Kennedy er endnu en gang landet i problemer.

Denne gang er det dog lidt mere alvorligt, end det plejer at være.

For selvom den amerikanske realitystjerne i årevis har leveret intenst drama i realityserien "Vanderpump Rules", så kan TMZ nu afsløre, at Kennedy er blevet grebet af lovens lange arm.

James Kennedy blev tirsdag aften anholdt for vold i hjemmet i Burbank, Californien, efter naboer kontaktede politiet om et skænderi mellem en mand og en kvinde.

James Kennedy danner par med Ally Lewber, der angiveligt er den forurettede.
James Kennedy danner par med Ally Lewber, der angiveligt er den forurettede i forbindelse med anholdelsen.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Et øjenvidne fortalte angiveligt politiet, at de så Kennedy gribe fat i kvinden på et tidspunkt under skænderiet. Politiet oplyste dog til TMZ, at den påståede forurettede ikke havde synlige skader.

Kennedy er efterfølgende blevet løsladt mod en kaution på 140.000 kroner.

James Kennedy har som nævnt tidligere været involveret i flere skandaler, primært centreret omkring hans opførsel og alkoholmisbrug.

Kennedy har flere gange fået kritik for sin opførsel, når han har drukket, både foran kameraerne og privat.

Efter "Vanderpump"-fyringen må James Kennedy nu tjene til dagen og vejen gennem sit job som dj.
Efter "Vanderpump"-fyringen må James Kennedy nu tjene til dagen og vejen gennem sit job som dj.
 Foto: SScott Roth/AP/Ritzau Scanpix

Hans drikkeri har ført til konflikter med andre cast-medlemmer af det Emmy-vindende realityshow "Vanderpump Rules", hvor han har råbt, fornærmet og været aggressiv.

Opførslen har også resulteret i, at bossen Lisa Vanderpump fyrede ham fra SUR-restauranten. Han gik senere i behandling for alkoholmisbrug og hævdede at være ædru i en længere periode.

James og hans tidligere forlovede, Raquel Leviss, slog op i slutningen af 2021 efter en langvarig forlovelse. Raquel har åbent talt om de udfordringer, de havde i forholdet, inklusive James' temperament og hans kamp mod afhængighed.

Tidligere på måneden kom det frem, at produktionsselskabet Bravo havde valgt at fyre alle de medvirkende af "Vanderpump Rules" - inklusiv James Kennedy - med henblik på at starte seriens 11. sæson med et spritnyt cast.

"Vanderpump Rules" kan streames på hayu.

Sponsoreret indhold