Hollywood3 timer siden

Rebel Wilson er blevet gift

Den australske skuespiller Rebel Wilson troede, hun skulle finde en Disney-prins, men er nu endt med en Disney-prinsesse
Rebel Wilson (th.) og Ramona Agruma (tv.).
Rebel Wilson (th.) og Ramona Agruma (tv.).
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rebel Wilson tvinges til at fjerne dele af sin bog

Rebel Wilson er en gift kvinde!

Den australske skuespiller og komikerkendis er nemlig blevet gift med kæresten Ramona Agruma.

Det skriver People, der også fortæller, at parret blev gift lørdag.

Den store dag fandt eftersigende sted på den italienske ø Sardinien, hvor venner og familie var med til at fejre det lykkelige par.

Rebel Wilson har officielt slået pjalterne sammen med kæresten.
Rebel Wilson har officielt slået pjalterne sammen med kæresten.
 Foto: Geoff Robins/AFP/Ritzau Scanpix

"Pitch Perfect"-stjernen har dannet par med Agruma i over to år. De stod første gang frem som kærester i juni 2022.

- Jeg troede, jeg ledte efter en Disney-prins, men måske var alt, hvad jeg havde brug for en Disney-prinsesse, meddelte Rebel Wilson dengang i et opslag på Instagram om sin nye kæreste.

I maj 2022 kunne Wilson afsløre, at hun mødte Agruma gennem en fælles ven.

- Vi talte i telefon i flere uger, før vi mødtes. Og det var en rigtig god måde at lære hinanden at kende på. Det var lidt gammeldags på den måde — meget romantisk.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-30/23142420914528-1920x2878web.jpg
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at når man gennemgår en proces med at finde mere selvværd, så bliver det, man ønsker i en partner, hævet, og det er fantastisk at have en, der føles som en ligeværdig partner og være i et sundt forhold.

- Der var tider — og jeg siger ikke, at det var sådan med alle mine ekskærester, de er skønne — men der var nogle gange, hvor jeg nok accepterede ting, jeg ikke burde have gjort. Så det føles anderledes at være i et virkelig sundt forhold.

I november 2022 blev Wilson mor til en lille pige. En babyoverraskelse, som stjernen i den grad formåede at holde hemmelig, fordi datteren blev født af en rugemor.

Rebel har tidligere fortalt om sine fertilitetsproblemer på Instagram uden at gå i detaljer. I november 2020 fortalte hun dog, at hun har lidt af den hormonforstyrrende sygdom PCOS, som var årsag til hendes overvægt. Et af symptomerne på PCOS udover overvægt er barnløshed.

Rebel Wilson fik sit internationale filmgennembrud for sin medvirken i de tre "Pitch Perfect"-film, hvor hun havde rollen som Fat Amy.

Sponsoreret indhold