Hollywood28. oktober 2015

Reese Witherspoon klar til "Blondinens hævn 3"

Hvis Reese Witherspoon har noget at skulle have sagt, så kommer der en tredje film om den blonde advokat Elle Woods
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reese_witherspoon_klar_til_blondinens_haevn_3.jpg
 All Over

Hun er blond, knivskarp og klædt i pink, og så har hun lært os ikke at skue hunden på hårene. Hun er selvfølgelig Elle Woods fra "Blondinens hævn" (eller på engelsk "Legally Blonde"), og nu er stjernen bag rollen, Reese Witherspoon, klar på en tredje film om advokaten.

- Mange forfattere har gennem årene fundet på ideer til den, fortæller Reese Witherspoon om den mulige "Blondinens hævn 3", i et interview med "Fashionable Late".

- Jeg tror, vi er klar til at se Elle, og hvad hun har gang i for tiden.

Det er der garanteret flere, der er enige med Reese Witherspoon om. Hvis du er en af dem, så handler det nu bare om at overtale mediekoncernen MGM, forklarer stjernen, der altså er helt frisk på at lave film nummer tre om Elle Woods.

Reese Witherspoon giver i interviewet også udtryk for, at hun gerne ser Elle Woods stille op til det amerikanske præsidentvalg i den nye film.

- Jeg synes faktisk, det er ret fantastisk lige nu, fordi vi taler om kvinder i politik, og hvor vigtigt det er at få flere kvinder. Og jeg synes, det ville være ret sejt, hvis vi havde hende (hovedrollen Elle Woods, red.) som højesteretsdommer eller præsidentkandidat.

Du kan se interviewet her:

Det er 12 år siden, at "Blondinens hævn 2" udkom.

Skal du se filmen, hvis der kommer en "Blondinens hævn 3"?

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold