Hollywood23. maj 2016

Rekordstor pladekontrakt på vej til Adele

Den ekstremt populære sangerinde er godt på vej til at sprænge banken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adele_3.jpg
 (Foto: All Over)

Adeles tredje album ”25”, der udkom sidste år har slået nærmest alle tænkelige rekorder i musikhistorien. Der er store penge i at være en af klodens bedst sælgende kunstnere, og derfor er pladeselskabet Sony angiveligt klar med en kæmpe check til verdensstjernen fra Tottenham.

En kilde fortæller den engelske avis The Sun, at Sony er klar med en kontrakt til en værdi af intet mindre end 90 millioner pund – svarende til omkring 900 millioner kroner for at få Adels underskrift.

Det vil være den største pladekontrakt nogensinde for en britisk musiker.

- Vi har sikret os Adele, som uden tvivl er den største musikstjerne I sin generation. Det er stort, siger en anonym kilde fra Sony til The Sun.

Sponsoreret indhold