Hollywood8. juli 2016

Rihanna takker København

Rihanna takker sine danske fans efter kritiseret koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.03066397.jpg

Torsdag aften gav sangerinden Rihanna koncert på Refshaleøen i København for 25.000 mennesker.

Den verdenskendte sild fra Barbados har dog fået blandede anmeldelser for sit show i den danske hovedstad.

- Verdensstjernen serverede indholdsløst og usammenhængende show for 25.000, skriver Ekstra Bladets anmelder.

BT er lidt venligere stemt over for koncerten. Deres anmelder fik gåsehud under Rihannas entre på et podie midt blandt publikum. Gåsehuden fra Rihannas entre kom aldrig tilbage under selve koncerten og anmelderen opsummerer: - Gåsehuden genfandt sig aldrig, men til slut var det lige ved og næsten. For både fællessangene under ’Diamonds’ og’FourFiveSeconds’ fik niveauet op igen, og Rihanna koncentrerede sig endelig også om sin vokal, skriver BTs anmelder.

Men flere fans roser koncerten på Instagram, og Rihanna havde også selv en god aften.

På det sociale medie Instagram jubler det 28-årige popikon over sine danske fans.

- Tak København. Det er en ubeskrivelig følelse, I gav mig i går aftes!! Jeg takker Gud for aftener som denne og fans som jer!

Noget tyder også på, at verdensstjernen lægger vejen forbi Danmark igen en anden gang.

- Jeg kan ikke vente til jeg er tilbage her, skriver Rihanna.

Sponsoreret indhold