Hollywood18 timer siden

Rihanna til modefest i London: - Hun ser forfærdelig ud

Det er på ingen måde alle internetkrigerne, der lader sig imponere af Rihannas outfit til årets British Fashion Awards

Rihanna og A$AP Rocky til British Fashion Awards

LÆS OGSÅ: Gav hun lige sin musikkarriere dødsstødet? Rihanna med kryptisk udmelding

Rihanna har alle dage været noget af et modeikon, og det er derfor ikke helt mærkeligt, at British Fashion Awards er et af den slags begivenheder, som popdivaen vælger at prioritere.

Den 36-årige megastjerne dukkede mandag aften op i London i selskab med kæresten A$AP Rocky, og selvom den jævnaldrende ordsmed så ganske skarp ud i sit outfit fra Bottega Veneta, så er det Riri, der er løbet med opmærksomheden.

Internettet var nemlig som altid hurtige til at konkludere, at sangerinden med sit outfit fra Christian Lacroix har forvandlet sig til et "high-fashion Cookie Monster".

- Rihanna chrashede lige Fasion Awards i Cookie Monster-couture, lyder dommen på det sociale medie X.

Rihanna eller Muppet-figuren Cookie Monster?
Rihanna eller Muppet-figuren Cookie Monster?
 Foto: John Minchillo/AP/Ritzau Scanpix

Andre er noget med direkte i deres sprog og skriver, at Rihanna ganske enkelt "ser forfærdelig ud".

Riri havde sin rapperpartner med under armen, og det var i dagens anledning ham det handlede om.

Rocky blev nemlig overrakt den årlige Cultural Innovator Award, som "hylder en førende innovator og billedskaber i underholdningsindustrien, der i løbet af året har skabt virale modeøjeblikke, der har haft en dyb indvirkning på modeindustrien og den bredere kultur."

Ifølge Daily Mail havde parret fornøjelsen af at sidde sammen med British Vogues chefredaktør Edward Enninful og den franske modedesigner Michele Lamy til arrangementet.

Se alle billederne øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold