"The Rock" overrasker mor med vanvittig julegave
I juletiden er det familien, der er i højsædet.
Sådan gælder det for mange familier verden over. Måske ser man ikke familien så ofte, som man gerne ville resten af året. Men i julen er man en dedikeret del af familien.
Og det er uanset set om du skraldemand, ejendomsmægler eller om du er blandt de største skuespillere i verden.
Med sin fortid som professionel wrestler kunne man være tilbøjelig til at kalde Dwayne ”The Rock” Johnson for verdens største skuespiller – rent fysisk. Det andet vil jeg lade andre om at vurdere.
Men selvom man hedder ”The Rock” og lige har haft en hovedrolle i Netflix-hittet ”Red Notice”, der havde et budget på flere milliarder, og håber på at blive den næste James Bond, så bliver man aldrig for fin til at holde jul med familien.
Og ikke mindst overraske familien. Og i en video på sin Instagram viser ”The Rock”, at han har vældig godt styr på overraskelser – og også – hvilke gaver der bliver et hit.
I videoen holder han sin mor Ata for øjnene og står foran gaven. Da han så fjerner hænderne fra Atas øjne, er glæden ikke til at tage fejl af.
Moren stråler, som var hun en lille pige, der fik sin første Elsakjole, lige da ”Frost”-filmen var udgivet.
Og det ser skønt ud.
SE VIDEOEN HERUNDER:
Det er selvfølgelig de færreste, som ville være kede af at få en Cadillac CT5 i julegave – men glæden i øjnene er ikke til at tage fejl af.
Den gave bliver ikke en bytter.
- Hun var chokeret. Der kom nogle tårer frem. Og da hende børnebørn gjorde hende selskab i bilen, var hun fyldt med ren lykke, skriver han til opslaget og fortsætter.
- Jeg er så taknemlig for, at jeg kan gøre sådan noget for min mor, som har sig noget af et liv. Jeg tager intet forgivet, og det gør hun heller ikke.
Og det er altså ikke bare en engangsforestilling fra ”The Rock”. For tre år siden gav han nemlig en anden fantastisk julegave til sin elskede mor, som også dengang brød ud i tårer.
Men det er altså ikke kun sin mor, som ”The Rock” er gavmild over for. Det er nemlig ikke mange uger siden, at han overraskede en fan med en anden fantastisk gave.
Julemanden eller ”The Rock” har uden tvivl begge hjertet det rette sted.