Det er ikke drama, der er mangel på i familien Osbourne, hvor rockstjernen Ozzy Osbourne nu har fået nok af sin svoger, David Levy.
Tirsdag skrev avisen Daily Mirror om, hvordan Sharon Osbournes bror var bekymret for hende, fordi hun har fået så mange plastikoperationer.
Læs mere om dem her
I interviewet fortalte broderen, David Levy, at Sharon Osbourne kæmpede med både sin vægt og sit image som teenager, og at det derfor bekymrer ham, at hun bliver ved med at lægge sig under kniven.
Det har fået Ozzy Osbourne op i det røde felt.
- David Levy, kun af navn er du min svoger, du skal lade min familie være i fred. Hold op med at sælge falske historier om os. Få et job, og vis, du er en mand, skriver Ozzy Osbourne på sin Facebook-profil.
- Jeg takker Gud for, at man kan vælge sine venner. David Levy er ikke og vil aldrig være min familie, skriver han.
- Jeg ønsker dig ikke ondt, men du kender ikke min familie. Lad os være i fred, skriver han.