Ronaldo skal hjælpe Hugo i nyt spil
Mange danskere husker skærmtrolden Hugo fra forskellige TV-programmer og spil. I en ny spilserie får Hugo hjælp af selveste Cristiano Ronaldo. Hugo var nemlig også stor i Ronaldos hjemland, Portugal.
I mobilspillet ” Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters” skal duoen flygte fra nærgående fotografer ved at indsamle point på skateboard.
- Jeg kan huske Hugo fra min barndom. At se det her spil, giver mig mange gode minder. Jeg er stolt af at være en del af spillet. Jeg forsøger altid at gøre mit bedste, ikke kun i mit arbejde, men også i det her spil. Det har et kæmpe potentiale. Jeg tror, det bliver sjovt for børn at se mig i det her spil, sagde Cristiano Ronaldo i forbindelse med lanceringen af spillet, der kan hentes gratis i App Store og Google Play.
[node:aller-related-content]
Du kan se et interview med Ronaldo i videoklippet øverst.
Det er lidt af et scoop, at få fat i Real Madrid-spilleren. Hver måned får han omkring 1.500 henvendelser fra firmaer, der vil bruge ham til forskellige ting.
- Vi har store forventninger til samarbejdet. Foreløbigt kører det i to år, og hvis vi når vores målsætninger, bliver aftalen forlænget automatisk med to år, siger Henrik Kølle, direktør hos spiludvikleren Hugo Games til SE og HØR.
SE og HØR har fået tilsendt et videointerview med direktøren, som du kan se her:
Herunder kan du se et klip fra spillet: