Hollywood29. oktober 2015

Ryan Reynolds tager rørende afsked med sin far

Ryan Reynolds har mistet sin far, der er død efter længere tids sygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ryan_reynolds_aop.jpg
 All Over Press

"Green Lantern"-stjernen Ryan Reynold har taget afsked med sin far, der er død efter 20 års kamp med sygdommen Parkinsons. På Twitter har han delt et af billede af sig selv som barn i favnen på sin far, hvor han også opfordrer sine fans til at donere penge til Michael J. Fox' velgørende organisation, der samler penge ind til forskning i sygdommen.

- RIP Pops (hvil i fred, far, Red.) James C. Reynolds 1941-2015. Hvis det er muligt, så giv penge til Michael J. Fox' organisation, skriver Reynolds på Twitter ifølge PEOPLE.

Den canadisk-fødte filmhelt har været engageret i Michael J. Fox' hjælpeorganisation siden 2008, men han fortalte ikke om sin fars sygdom før sidste år, hvor han var gæst på Today Show.

- Min far har aldrig sagt, at han har Parkinsons. Han er en del af en meget stolt generation, og han snakker ikke så meget om det. Han har måske talt højt om det en eller to gange, fortalte den triste skuespiller.

[node:aller-related-content]

Selvom det var hårdt for faren at skulle forholde sig til sin sygdom, fortæller Reynolds, at den var med til at bringe resten af familien tættere sammen.

- Det fik alle andre til at søge efter ressourcer, og på en underlig måde bragte det os virkeligt sammen.

Ryan Reynolds er snart aktuel med den længe ventede actionfilm "Deadpool", der handler om en superhelt, der har evnen til at heale sig selv for enhver skade. Filmen har dansk premiere den 11. februar i det kommende år.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_340.png

Sponsoreret indhold