Så er det nu, piger: Prins Harry er single
Den britiske prins Harry og kæresten gennem de seneste to år, Cressida Bonas, er gået fra hinanden, skriver såvel Daily Telegraph og det amerikanske magasin People.
- Han mente, hun var for krævende, og det gik bare ikke, siger en kilde til People.
Det britiske kongehus har endnu ikke kommenteret historien.
LÆS OGSÅ: Prins Harry flirter for meget
Daily Telegraph skriver dog, at bruddet ikke nødvendigvis er permanent.
- Forholdet er blevet sat på pause, siger en "velplaceret" kilde til det britiske medie.
Cressida kunne ellers give det britiske kongehus et folkeligt pift, når hun som her bliver spottet på festival (Foto: All Over)
LÆS OGSÅ: Falsk prins Harry datede 12 kvinder i TV-program
Prins Harry er nummer fire i arvefølgen til den britiske trone. Han viste sig for første gang offentligt sammen med Cressida Bonas i juli 2012.
Parret mødte hinanden, da prins Harrys kusine, prinsesse Eugenie, introducerede ham for sin 24-årige veninde.
Prins Harrys storebror, prins William, brød i 2007 med sin fremtidige hustru hertuginde Catherine af Cambridge, men parret fandt sammen igen og blev gift i 2011.
LÆS OGSÅ: Prins Harry er før gået tilbage til en fuser