Så skete det: Kourtney og Scott dater igen
LOS ANGELES/SE og HØR: Men søster Khloé definitivt har smækket døren for sin eks-mand, Lamar, så lader Kourtney døren stå på klem for Kardashian-klanens største problembarn, Scott Disick.
Disick, 32, fik således lov til at invitere Kourtney på en romantisk frokost i Malibu, Californien i går., søndag. Og for øjenvidner lignede parret et nyforelsket par med deres små børn. Dermed tyder det altså på, at Kourtney måske er ved at tage Scott tilbage - og det det skriver flere ugeblade i USA også.
I det seneste afsnit af 'Keeping up with the Kardashians' var Scott også inviteret med til en meget personlig Kardashian-fejring. Hvert år fejrer søstrene nemlig deres afdøde fars fødselsdag. Robert Kardashian døde 59 år gammel af kræft i 2003. Scott virkede dog meget trist under middagen.
Men noget nyt er under opsejling - og flere amerikanske ugeblade mener, at Kourtney allerede deler dobbeltseng med Scott igen.
Efter frokosten fløj Kourtney dog alene til London for at arbejde.