Så stor er Schumachers lægeregning
I sidste uge fik vi at vide fra hans gamle chef, Luca di Montezemolo, at der er dårlige nyheder på vej om Ferrari-legenden Michael Schumacher. Og nu ved vi, at det koster en formue at holde tyskeren i live trods hans kritiske tilstand.
De tyske rygter fortæller, at den tidligere Formel 1-mester har 15 læger, sygeplejersker og specialister til at arbejde for sig til en samlet pris på astronomiske 54,3 millioner kroner om året.
Avis: Schumi græder, når han hører velkendte stemmer
Et beløb der ville ruinere selv den mest velhavende familie, men lige netop på det punkt skal der mere til at slå Schumacher ud. I sin storhedstid var Schumi en af de bedst betalte sportsstjerner i verden med en årsløn fra Ferrari i omegnen af 500 millioner kroner, og han skulle ifølge spanske ”Marcos” have en formue på ikke mindre end 5,2 milliarder kroner.
Et år siden ulykken: Her er Schumis vej tilbage til livet
Schumi fik pris på sygelejet
Finansielt er der dermed ingen problemer i at holde fart-junkien i live i mange år endnu. Specielt når man tænker på, at Schumachers sponsorer trods den uhyggelige ulykke stadig holder fast ved tyskeren. Indtægterne fra Mercedes Benz og finansselskabet DVAG skulle efter sigende gå lige op med lægeregningen, skriver Ekstra Bladet.