Scientology kontrollerer Katie Holmes
Skuespillerparret Tom Cruise og Katie Holmes blev skilt for seks år siden.
Og da Katie Holmes lod sig skille fra Tom Cruise tog hun samtidig afsked med Scientology-kirken, hvor Tom Cruise i flere årtier har været et trofast medlem af menigheden.
Men selv om Katie Holmes medlemsskab af Scientology formelt sluttede med skilsmissen fra Tom Cruise, så er det stadig muligt, at Scientology styrer hendes liv og ytringer.
Tom Cruise og Scientology-kirken har angiveligt den dag i dag et fast greb i Katie Holmes. (Foto: Mega)
Det mener scientologykritikeren Tony Ortega.
Han siger til Us Weekly:
- Katie Holmes har sandsynligvis underskrevet en eller anden form for tavshedserklæring, hvor der står, at hun ikke må sige eller skrive noget negativt om Scientology-kirken, siger Tony Ortega.
Tom Cruise må vælge mellem datteren Suri eller Scientology
Og Katie Holmes har da heller ikke på nogen måde ytret sig offentligt om Scientology-kirken, siden skilsmissen fra Tom Cruise, hvor hun tog parrets nu 12-årige datter, Suri, med sig ud af ægteskabet..
Og Tony Ortega mener, at netop Suri og hendes opvækst, kan være årsagen til, at Katie Holmes kan have underskrevet en tavshedserklæring.
- Katie Holmes ville væk fra Scientology-kirken og samtidig ville hun beskytte sin datter, så derfor underskrev hun en aftale, der lægger bånd på hende. Der skal også have været en advokat inde over aftalen, siger Ortega.
Mens Katie Holmes var medlem af Scientology-kirken var hun veninder med skuespillerinden Leah Remini, der siden har forladt kirken og blandt andet anklager Scientology for sexmisbrug.
Leah Remini har blæst til kamp mod Scientology, efter at hun har forladt kirken. (Foto: Mega)
Men siden Katie Holmes blev skilt fra Tom Cruise har hun afbrudt kontakten til Leah Remini, og det mener Remini skyldes, at Scientology og Tom Cruise har en klemme på Holmes i form af tavshedserklæringen.
- Hvorfor har hverken Katie Holmes eller Nicole Kidman sagt et eneste ord om Scientology efter deres ægetskaber med Tom Cruise. Jeg tror, at de har underskrevet tavshedserklæringer. Katie og jeg plejede at være nære venner, og nu må hun ikke engang spise middag med mig. Jeg tror, hun kan miste forældremyndigheden over Suri, hvis hun siger noget om Scientology, har Leah Remini sagt til avisen LaPalma Magazine.
Tom Cruise har droppet datteren: Suri ikke tilladt af Scientology
Nicole Kidman var gift med Tom Cruise frem til 2001, og de adopterede børnene Connor og Isabella, der i dag er voksne, mens de endnu var gift.
Efter skilsmissen blev børnene hos Tom Cruise og blev opfostret som scientologer og er i dag begge fuldgyldige medlemmer af kirken.
Nicole Kidman har siden giftet sig med Keith Urban, med hvem hun har fået to døtre.
Og Kidman har i dag ikke noget forhold til de to voksne børn, der i modsætning til hendes øvrige familie end ikke blev nævnt i takketalen, da hun tidligere i år vandt en Golden Globe.
Kidman selv hoppede fra scientologykirken for mange år siden.