Scott Disick betaler boksen for en ny villa
Scott Disick beviser endnu en gang, at han er fuldstændig ligesom resten af medlemmerne fra hans ekssvigerfamilie.
For ligesom mange af medlemmerne i Kardashian-klanen, så har Scott også en stor trang til at købe og sælge boliger.
Nu har han så betalt næsten 20 millioner kroner for en villa i Los Angeles-forstaden Hidden Hills.
Det skriver TMZ.
Villaen har fem soveværelser og seks badeværelser, og den er på hele 464 kvadratmeter.
Der er altså både plads til at børnene Mason, Penelope og Reign kan få hver deres værelse, men også at teenagekæresten Sofia Richie kan få plads at boltre sig på.
Californiens varme vejr kan nydes i haven, hvor der både er pool og vandfald.
Huset er bygget i 1973, og TMZ spekulerer i, om den nyerhvervede bolig skal være en del af Scott Disicks nye TV-program, hvor han skal "flippe huse". Programmet går ud på at Scott opkøber huse, renoverer dem, og sælger dem igen med en god profit.
Med den nye bolig i Hidden Hills kommer Scott til at bo ekstremt tæt på sin ekssvigermor, Kris Jenner.
Kris Jenner købte nemlig også en bolig i Hidden Hills tilbage i december. Den betalte hun 62 millioner kroner for.
Shopper huse som gale
Scott Disick er ikke den eneste, der vild med at købe mange boliger.
Selvom Kris Jenner sidste år købte et hus i Hidden Hills, så ejer hun også stadig sit store hus i Calabasas, ligesom hun også ejer en lejlighed i Los Angeles' Westwood-bydel.
Mens både Kris Jenner og Scott Disick har travlt med at købe boliger, så har resten af familien haft travlt med at sælge på det seneste.
Kylie Jenner har været den helt store sælger, hun har inden for det seneste år solgt hele to af sine huse. Hun tjente sammenlagt 10 millioner kroner på det to bolighandler.
Også Kendall er lidt af en boligshopper. Tilbage i 2016 købte hun nemlig et hus for 41 millioner kroner, men solgte det så igen sidste år. Hun valgte i stedet at købe et nyt hjem til 54 millioner kroner.
Den del af Kardashian-klanen, der har lavet det allerbedste salg de seneste år, må dog siges at være Kim og Kanye. De solgte nemlig sidste år deres overdådige hjem i Bel Air. Det tjente de svimlende 60 millioner kroner på.
Du kan se billeder af Scott Disick og Sofia Richie i galleriet herunder