Hollywood18. oktober 2017

Romantik i Venedig: Scott og Sofia kysser i gondolen

Kærligheden mellem Scott Disick og den 15 år yngre Sofia Richie ser ud til at vokse dag for dag
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.24739589.jpg
 Foto: All Over

Kærligheden mellem Scott Disick og Sofia Richie ser ud til at vokse dag for dag.

Parret er lige nu i Italien, hvor de i weekenden var i Milano, fordi Sofia skulle promovere et par sko for Adidas. Men efterfølgende har parret valgt at bruge et par dage sammen i landet.

Hvilket nu har bragt dem til en af verdens mest romantiske byer, Venedig.

I Venedig har de både set Markuspladsen, ligesom de også har været ude at sejle i Venedigs mange kanaler.

Her var det tydeligt, at Scott og Sofia ikke kan holde fingrene fra hinanden. Således sad de og kissemissede på den romantiske sejltur.

Når Scott og Sofia ikke var på vandet, så var der også tid til at trave Venedigs gader tynde. Og det gjorde parret arm i arm, mens en bredskuldret bodyguard hele tiden havde øjnene rettet på dem.

Der har siden foråret været rygter om, at Scott Disick og Sofia Richie havde noget kørende, men indtil videre har ingen af dem bekræftet, at de er kærester.

De er dog blevet spottet sammen flere gange i løbet af de seneste måneder, og den seneste tid har man kunnet se, at det har været sværere og sværere for dem at holde fingrene fra hinanden.

Med Scotts 34 år og Sofias 19 år er der 15 års aldersforskel på turtelduerne.

Sofia Richie elsker badboys

Sofia Richie har det med at vælge badboys, når hun vælger fyre. Tidligere har hun nemlig kastet sin kærlighed på Justin Bieber. Et forhold der sluttede, før det overhovedet var begyndt. Men alligevel nåede de både at være en tur i Mexico, ligesom de også fik vist deres kærlighed til hinanden i en park i Tokyo. For Scott Disicks vedkommende, så kan man også sige, at han har fundet sig et mønster, når det kommer til de piger, han vælger at være sammen med. Siden Scott og Kourtney Kardashian gik fra hinanden d. 6. juli 2015, er han blevet koblet sammen med den ene unge model efter den anden. Og det er noget som ekskæresten Kourtney Kardashian er godt træt af. - Jeg er nød til at håndtere det, når han er ude og blive fotograferet med en ny luder hver dag, har hun sagt i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians". Scott og Kourtney har sammen børnene Mason, Penelope og Reign.

Se ALLE billederne fra Scott og Sofias Venedig-tur i galleriet herunder

Scott Disick og Sofia Richie i Venedig - oktober 2017

Sponsoreret indhold