Hollywood17. marts 2014

Se billederne: Her blev Mick Jaggers kæreste fundet hængt

Forsanger i chok og sorg over kærestes død
Af af

Se billederne: Her blev Mick Jaggers kæreste fundet hængt




Mandag blev L'Wren Scott, kæreste med Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger, fundet død i en lejlighed på Manhattan i New York City.

En talskvinde for politiet i New York fortæller ifølge Daily Mail, at 'en 49-årig kvinde blev fundet mandag morgen kl. 10.05 på 200 11th Avenue. Hun var bevidstløs. Hun blev erklæret død på stedet af ambulancefolkene. Undersøgelser er i gang. Vi venter på at få svar på dødsårsagen fra obduktionen'.

LÆS OGSÅ: Mick Jagger i chok og sorg over kærestes død

Ifølge det britiske medie efterforskes dødsfaldet dog ud fra en teori om selvmord ved hængning - dog er der intet, der indikerer, at Jaggers kæreste havde psykiske problemer. Faktisk havde hun kort før sin død opdateret på både Twitter og Facebook - og ingen af disse posts bar præg af, at hun var ustabil.

Mick Jagger befinder sig lige nu i Australien, hvor han turnerer med Rolling Stones. Mick Jagger har ikke selv bragt en officiel udmelding endnu, men ifølge talspersonen er han 'dybt chokeret og sønderknust' over den triste nyhed. Det er nu uvist, om Rolling Stones vil gå på scenen i Perth onsdag, som ellers er planen.

Det er kun fire dage siden, at BT fik bekræftet, at legendariske Rolling Stones -med Mick Jagger ved roret - bliver hovednavnet til årets Roskilde Festival.

70-årige Mick Jagger og nu afdøde L'Wren Scott mødte for første gang hinanden tilbage i 2001 under et fotoshoot.

L'Wren Scott voksede op hos mormoner i Utah og hed som barn Luann Bambrough. Som teenager blev hun opdaget af en modefotograf og fik senere store jobs for blandt andet Chanel og Thierry Mugler. Senere arbejdede hun som stylist og designer og havde prominente kunder som Naomi Campbell og Kate Moss.

Sponsoreret indhold