
Se billederne: Millie Bobby Brown går tilbage til rødderne

LÆS OGSÅ: Millie Bobby Brown flasher tatovering i glimmer-bikini
Måske har blondiner det ikke sjovere?
Den 21-årige Millie Bobby Brown har i hvert fald droppet platin-looket, efter hun tidligere på året gik Britney-blond.
"Stranger Things"-stjernen viste sit nye look frem ved semifinalen i Miami Open torsdag, hvor hun ankom iført et stilrent Alaïa-denimsæt, store guldringe, lyserøde solbriller og sin nye dybe, mørkebrune hårfarve sat op i en stram knold pyntet med en rød hårklemme.




Med sig havde hun sin mand, Jake Bongiovi, og hans kendte musikerfar, Jon Bongiovi.
I februar havde Millie ellers overrasket sine følgere ved pludselig at gå platinblond – et look, der straks blev sammenlignet med popikonet Britney Spears.
Fans svømmede til kommentarfelterne med udbrud som “BRITNEY IS COMING” og “Britney?! Er det dig?”, og rygterne begyndte i samme omgang at svirre om, hvorvidt Brown mon skulle spille hovedrollen i en kommende Britney-film. Noget, som filmens instruktør indtil videre har afvist.
Men lige så hurtigt som det blonde hår kom, forsvandt det igen. Og det var måske meget godt, for med det blonde look fulgte også en massiv bølge af kritik.


Ved premieren på filmen "The Electric State", hvor Millie ankom med en Pamela Anderson-inspireret frisure, begyndte online-kommentarerne at gå på, at hun "så ældre ud, end hun burde".
Men Millie er en benhård, ung dame, der siger fra, når hun får nok.
På sin Instagram-story delte hun et skærmbillede af en Vogue-artikel med overskriften “No One Cares How Old You Think Millie Bobby Brown Looks”, hvor hun nøjedes med et simpelt "tak" til modemagasinet.

Senere fulgte hun op med en video, hvor hun satte flere ord på sine oplevelser.
- Jeg voksede op foran hele verden, men af en eller anden grund kan folk ikke acceptere, at jeg forandrer mig. Det er som om, de forventer, at jeg stadig skal ligne den lille pige fra sæson 1 af "Stranger Things". Og fordi jeg ikke gør det, bliver jeg en skydeskive.
Millie kritiserede desuden medierne for blandt andet at publicere artikler med overskrifter som “Hvad har Millie Bobby Brown gjort ved sit ansigt?” og “Millie Bobby Brown forvekslet med en mor”. Ifølge hende er det ikke uskyldig sladder – det er ren mobning.

- At voksne skribenter vælger at bruge deres tid på at analysere mit ansigt og min krop er foruroligende. Og når det ovenikøbet er kvinder, der skriver disse ting, er det endnu værre.
- Jeg vil ikke skamme mig over, hvordan jeg ser ud, hvordan jeg klæder mig, eller hvordan jeg vælger at præsentere mig selv. Jeg nægter at gøre mig selv mindre for at passe ind i andres urealistiske forventninger.

