Hollywood28. maj 2014

Se billederne: Så vildt var Kim Kardashian og Kanye Wests bryllup

Læs alle detaljer om årtiers kendis-bryllup
Af af
Lørdag blev årtiers kendisbryllup skudt i gang - se billederne og læs alt om brylluppet her
Lørdag blev årtiers kendisbryllup skudt i gang - se billederne og læs alt om brylluppet her
 Foto: AOP/Twitter




Overdådigt. Vanvittigt. Vildt. Smukt. Romantisk. Ekstravagant.

Det er svært ikke at bruge store ord, når snakken falder på Kanye West og Kim Kardashians' bryllup. De to kæmpestjerner sagde ja til hinanden lørdag kl. 18:00 i den romantiske by Firenze i Italien.

LÆS OGSÅ: Kanye West og Kim Kardashian skal giftes

Og når man er nogle af verdens allerstørste stjerner, er det også kun naturligt, at brylluppet er i en liga for sig.

Det celebre par havde da heller ikke nøjes med at leje det lokale forsamlingshus til at holde festen. I stedet havde de lejet renæssance-fortet Forte di Belvedere i Firenze, som dannede rammen om både vielsen og den efterfølgende fest.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian og Kanye West vil giftes i rummet

De 200 gæster kunne sætte sig til rette ved et 70 meter langt marmorbord og nyde både hinandens selskab og en middag, der (nærmest ikke overdådigt) bestod af tortellini, bøf, kylling og jordbæris.

Inden da havde de om fredagen lånt Ludvig den 14.s imponerende renæssance-slot Versailles-slottet til at holde den obligatoriske prøvemiddag, hvor tryllekunstneren David Blain lige optrådte og underholdt.

Der var guf til øregangen under lørdagens reception. For her sang den verdensberømte Andrea Bocelli nemlig til receptionen. Flødedrengen John Legend deltog forresten også - og underholdt blandt andet med 'At Last' og 'All of Me'. Derudover kiggede verdensstjerner som Lana del Rey, Beoynce og Jay Z også forbi musikscenen - og musikken kostede den nette sum af 11 millioner kroner.

Efter den overdådige fest lørdag befinder de to turtelduer sig angiveligt i Irland for at nyde hinanden og hvedebrødsdagene. Imens kan vi nyde billederne fra det ekstravagante bryllup - billeder som parret lagde op på deres Instagram-profil i dagene efter brylluppet. De var ellers blevet tilbudt svimlende summer for at sælge billederne til diverse medier. Men mon ikke parret har penge nok? Også efter at de har brugt svimlende 92 millioner kroner på den store dag.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a0a7d4e972ea48fd84cb823267743f1a.jpg



Det celebre par efter de sagde ja til hinanden lørdag aften (Foto: Kim Kardashian/Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c7ba635e092842d2ba65c0126e724195.jpg



Kysset efter 'I do'. Parret blev viet foran denne enorme blomstervæg, der havde kostet over 500.000 kroner (Foto: Kim Kardashian/Instagram)



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/83fc4c5c179a475b80886164c0a1fe90.jpg



Kim Kardashians kjole fra Givenchy var selvfølgelig specialfremstillet (Foto: Kris Jenner/Instagram)

Sponsoreret indhold