Hollywood16 timer siden

Se den rørende Liam Payne-hyldest til BRIT Awards 2025

Det blev ikke til en One Direction-genforening, men den aføde Liam Payne blev ikke glemt ved lørdagens BRIT Awards
Liam Payne blev hyldet ved lørdagens BRIT Awards i London.
Liam Payne blev hyldet ved lørdagens BRIT Awards i London.
 Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fræk, fræk og atter fræk: Se alle de gennemsigtige kjoler til BRIT Awards 2025

Den stod på priser, musik og fest i London, da årets BRIT Awards lørdag aften løb af stablen.

Men der blev også gjort plads til et noget mere alvorligt øjeblik, da aftenens vært, Jack Whitehall, præsenterede en rørende hyldest til ære for den afdøde One Direction-stjerne Liam Payne.

Den britiske sanger, der tragisk gik bort i oktober 2024 i en alder af 31 år, blev mindet af Whitehall, som satte ord på hans betydning for musikbranchen og de mange fans verden over.

Jack Whitehall beskrev i sin tale Liam som en "helt særlig person, der betød utroligt meget for mange af de mennesker, der er her i aften, og for millioner af jer verden over."

- I oktober vågnede vi op til den hjerteskærende nyhed, at Liam Payne tragisk var gået bort. Han opnåede så meget i den korte tid, han var på denne jord, og var ikke blot en utrolig talentfuld musiker, men også en varm og venlig sjæl, der berørte alle, han mødte, sagde han fra scenen.

Efter hyldesten tog Liams tidligere bandkollega Louis Tomlinson til tasterne og delte sin reaktion på det sociale medie X, hvor han takkede BRIT Awards for det særlige øjeblik.

Genforening på vej?

I tiden op til BRIT Awards svirrede rygterne om, at de resterende medlemmer af One Direction ville genforenes for at ære deres afdøde ven. Selvom det ikke skete på selve aftenen, har alle bandmedlemmer tidligere reageret på den tragiske nyhed i en fælles erklæring og delt deres sorg offentligt.

​Den 16. oktober 2024 døde Liam Payne, tidligere medlem af One Direction, efter et fald fra en altan på tredje sal på et hotel i Buenos Aires, Argentina. Obduktionen fastslog, at dødsårsagen var "multitraumer" som følge af faldet, hvilket medførte både indre og ydre blødninger.

Toksikologiske analyser viste tilstedeværelsen af alkohol, kokain og et receptpligtigt antidepressivt middel i hans blod. ​

Han blev 31 år gammel.

Se billederne fra den røde løber til BRIT Awards 2025 i galleriet her:

Stort galleri: BRIT Awards 2025

Sponsoreret indhold