Khloés kur: Se hvad hun har droppet at spise for at tabe sig
LOS ANGELES/SE og HØR: Blot mælkeprodukter.
Det er, hvad 31-årige Khloé Kardashian har droppet i sin kost. Og med et trylleslag tabte hun 5 kilo.
- Jeg er vild med ost og mælk, men ved at droppe begge dele tabte jeg mig 11 pund (5 kilo, red.). Og jeg lavede intet anderledes, end jeg plejede. Jeg var dybt overrasket over, at der skulle så lidt til, siger Khloé til magasinet NewBeauty.
I det hele taget har hun gennemgået en transformation, når det kommer til skønhed. Hendes strenge træningsrutiner har sat sine spor. Og næste år vil hun være aktuel i det nye realityprogram 'Revenge Body with Khloé Kardashian'.
- Jeg er meget sundere nu, end jeg nogensinde har været. Jeg drikker fem liter vand om dagen og spiser vitaminer. Og så hjælper træningen jo også på min huds kvalitet, bemærker den 31-årige Kardashian-skønhed.