Se Robert Pattinsons nye hår
28-årige Robert Pattinson blev rigtig kendt i Twilight-filmene som vampyren og hjerteknuseren Edward, og siden har piger verden over sukket efter ham, selvom han i lang tid datede kollegaen Kristen Stewart, indtil hendes utroskab satte en stopper for forholdet.
LÆS OGSÅ: Nu taler Robert Pattinson endelig ud om bruddet
Robert Pattinson har altid haft totalt styr på look og hår, når han har optrådt på den røde løber, men nu har han i hvert fald været forbi frisøren, og flere engelske medier spekulere i. om det er hans nuværende kæreste, sangeren FKA Twigs, der har haft indflydelse på hans nye udseende, da hun selv er kendt for gerne at se lidt ekstrem ud både på og af scenen. De to blev først set sammen i september, men rygterne siger, at de har datet siden juli måned.
Torsdag aften fik han i hvert fald folk til at spærre øjnene ekstra op, når han vendte ryggen til dem, da han var til GO Campaign's 7th Annual Go Go Gala i Beverley Hills.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår Robert Pattinson kollegaernes tis
Forfra så Pattinson helt ud som han plejer med sine brune lokker og i stilfuldt tøj, men bagfra var frisuren ikke den, man er vant til at se. Baghovedet har Robert Pattinson nemlig barberet helt, så der kun er en lille firkant på den nederste del af hovedet, mens håret i toppen er som det plejer at være.
Det er ikke blevet afsløret, om skuespilleren har fået den nye frisure for sin egen skyld, eller om han rent faktisk har fået den til en ny filmrolle.
LÆS OGSÅ: Robert Pattinson vil lave porno