Hollywood26. juni 2015

SE VIDEO: Mark Wahlberg rapper med 50 cent

Skuespilleren har en fortid som hardcore rapper i gruppen ”New Kids On The Block”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_wahlberg_aop.jpg
 All Over Press

Ikke mange ved det, men det passer rent faktisk. Den amerikanske actionhelt Mark Wahlberg startede ikke sin karriere i filmbranchen.

Som ungdomskriminel tilbage i 1990'erne gik Wahlberg under rapper-navnet Marky Mark, hvor han var en del af rapgruppen "New Kids On The Block", som havde stor succes i USA.

Og for 44-årige Wahlberg ligger ungdomsoprøreren stadigvæk gemt inde i ham.

"Ted"-superstjernen overraskede tidligere på ugen et kedelkogt publikum på Madison Square Garden i New York City. Wahlberg trådte op på scenen, da rapperen 50-cent kaldte ham op foran flere tusinder af skrigende publikummer.

Det ledte til en unik optræden med Wahlbergs tidligere rap-venner med NKOTB-superhittet "Good Vibrations", som ramte førstepladsen på de amerikanske hitlister for mere end 20 år siden.

"Shooter"-skuespilleren har ikke stået på rap-scenen i 20 år, men markeringen af to årtiers pause fra musikkarrieren blev fejret med et brag i New York.

[node:aller-related-content]

Blandt de originale medlemmer i "New Kids On The Block" kunne man blandt andet se Wahlbergs bror Donnie, som også var med på scenen. Han takkede sin bror for en uforglemmelig optræden.

- Marky Mark gik på pension for 20 år siden, men jeg elsker stadigvæk at dele scenen min bror, som vi gjorde i aften, skrev Donnie Wahlberg på Twitter efter koncerten.

Mark Wahlberg kan snart ses i biografsuccesen "Ted 2", som har premiere i de danske biografer den 16. juli.

Se videoen med Mark Wahlberg og resten af New Kids On The Block, der optræder med "Good Vibrations" her.

Sponsoreret indhold