Sammen igen?! Se Zayn Malik og Gigi Hadid kysse
Tidligere denne måned overnattede det tidligere One Direction-medlem hos sin eks, og nu bliver der yderligere fyret op under rygterne om, at sangeren og modellen atter danner par.
Amerikanske TMZ kan nemlig vise billeder af de to (tidligere) turtelduer, der kysser på gaden i New York City.
Artiklen fortsætter under billedet.
De to eks'er blev taget på fersk gerning søndag, og ingen af dem prøver at gemme deres kys væk fra fotografernes linser.
Zayn efter bruddet: Jeg håbede på at være forelsket resten af mit liv
Tidligere på måneden blev Zayn Malik set ved Gigi Hadids lejlighed i NoHo i New York City. Daily Mail kunne vise billeder af den 25-årige sanger, der kort talte med bygningens dørmand, før han gik ind i bygningen.
"Let Me"-stjernen forlod først bygningen dagen efter om torsdagen, og han havde det samme tøj på som dagen før: En sort/rød hættetrøje og matchende bukser og sneakers.
Artiklen fortsætter under billedet.
Zayn Malik forlader her eks'en Gigi Hadids lejlighed i det samme tøj som dagen før. Foto: All Over Press
Zayn Maliks overnatning hos den 22-årige model satte selvfølgelig gang i rygterne om, at parret havde fundet sammen igen.
Yderligere fortalte Daily Mail, at Gigi Hadid kort efter likede et af Zayns opslag på Instagram, hvilket beviste, at parret var på venskabelig fod - hvis ikke mere.
Bella Hadid strutter i fræk bikini
Zayn Malik fortalte for nylig, at hans nye sang "Let Me" handler om Gigi Hadid.
I forbindelse med udgivelsen af singlen var han en tur forbi Ryan Seacrests radioprogram "On air with Ryan Seacrest". Her fortalte han yderligere om bruddet, som han ellers har været tavs omkring, siden han skrev en lang besked på Twitter omkring det.
Sangen "Let Me" skrev han for 7-8 måneder siden, og dengang havde han alle intentioner om, at han stadig skulle være sammen med Hadid.
- Jeg var forelsket - og det tror jeg var rimeligt indlysende. Og ja, jeg håbede på at være forelsket i en i resten af mit liv og i resten af deres, ligesom vi alle gør. Og ting ændrer sig, og vi rykker os fremad. Tiden skifter, men ja, det var hvad, jeg tænkte, da jeg skrev sangen, fortalte Zayn i radioprogrammet.
Den unge sanger havde altså ikke regnet med, at han ikke længere skulle være sammen med Gigi - men måske er de også blevet genforenet igen?