Hollywood11. oktober 2018

Har søgt hjælp: Selena Gomez brudt sammen efter hospitalsindlæggelse

Selena Gomez får behandling på en klinik for psykisk sundhed, efter hun fik et "følelsesmæssigt sammenbrud"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega246980_061.jpg
 Foto: MEGA

Selena Gomez, 26, kæmper med helbreddet - både fysisk og psykisk.

Ifølge det amerikanske medie TMZ har det ført til, at sangeren nu har ladet sig indlægge på en klinik for psykisk sundhed for at komme til hægterne.

Kilder fortæller til TMZ, at Gomez fik et "følelelsesmæssigt sammenbrud", efter hun de seneste to uger har været indlagt på hospitalet to gange.

Sangeren var i sit hjem i Studio City i Californien, hvor hun var meget bekymret for et alarmerende lavt antal hvide blodceller i hendes blod - en følge af, at hun sidste år gennemgik en nyretransplantation.

Et familiemedlem kørte hende til Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, hvor hun blev indlagt.

Efter et par dage blev hun udskrevet, men i sidste uge blev hun atter indlagt, fordi antallet af hvide blodceller stadig ikke var normalt, og genindlæggelsen førte til, hvad kilder over for TMZ betegner som et "følelelsesmæssigt sammenbrud".

Kilder fortæller til TMZ, at Gomez insisterede på at blive udskrevet, men lægerne sagde, at det kunne der ikke blive tale om.

Herefter prøvede sangeren angiveligt at flå droppene ud af sine arme.

Ifølge TMZ' informationer er Selena Gomez nu indlagt på en klinik for psykisk sundhed på den amerikanske østkyst, hvor hun er i dialektisk adfærdsterapi.

Dialektisk adfærdsterapi bruges i behandlingen af patienter med selvskadende adfærd, og som har vanskeligheder ved at håndtere stærke følelser.

Gomez har tidligere været i dialektisk adfærdsterapi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 24. september bekendtggjorde Selena Gomez på sin Instagram-profil, at hun tog en pause fra de sociale medier.

- Tager en sociale medier-pause. Igen. Lige så taknemmelig jeg er for den stemme, som sociale medier giver os, så er jeg lige så glad for, at jeg har mulighed for at tage et skridt tilbage og leve mit liv i det øjeblik, jeg har fået, skrev hun.

Før sin pause lavede hun en Instagram Live-video, hvor hun svarede på en lang række spørgsmål fra sine fans.

Her afslørede hun blandt andet, at hun i fem år havde kæmpet med depression.

Hun fortalte også, at hun var blevet bombarderet med hadefulde kommentarer på de sociale medier, efter det kom frem, at hendes eks Justin Bieber var blevet gift med Hailey Baldwin.

Sponsoreret indhold