Hollywood28. marts 2014

Selena Gomez glemte sig selv på vej mod succes

Barnestjernen talet ud om hård tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/4611e51196dd441b92da4652808b89bc.jpg
 Foto: All Over


Senest har Selena Gomez været i vælten, fordi hun angiveligt er fundet sammen med Justin Bieber igen. Men den unge skuespillerinde og sanger har også tiltrukket sig stor opmærksomhed, efter hun har delt en mere personlig historie med sine fans.

LÆS OGSÅ: Selena Gomes smutter fra afvænningsklinik

- Jeg er kommet for at fortælle jer om min vej hertil, sagde hun, da hun forleden deltog i den amerikanske "We Day"-konference, der er sat i søen for at inspirere unge mennesker til at tage ansvar og skabe forandring i verden.

- Jeg er ikke meget for at være ærlig over for pressen og i interviews. Men har intet imod at være ærlig over for jer, lød det fra Gomez ifølge ABC News.

LÆS OGSÅ: Se Justin Biebers frække kæreste i BH


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e51758a17a01468f8175d782e0d38329.jpg


Selena Gomez ved vandet. (Foto: All Over)

Her fortalte den 21-årige "Come and get it"-sanger, at hendes mor fik hende, da hun var 16 år og måtte tage hele fire job i et forsøg på at gøre Selenas liv bedre.

- Da jeg var 7 år, ville jeg være skuespiller. Og da jeg var 11 år, var der en caster, der fortalte, at jeg ikke var stærk nok til at få mit eget show, sagde hun ærligt og fortsatte:

- Det slår dig ikke bare ud. Det knuser dig fuldstændig, når folk prøver at fortælle dig, at du ikke er god nok.

LÆS OGSÅ: Bieber og Gomez skred fra regning på Umami

Heldigvis kom den unge barnestjerne op på hesten igen takket være hendes mor, og hun fik som 13-årig sit eget show. Men med succesen kom der nye problemer, afslørede hun.

- Jeg er omgivet af folk, der har til hensigt at guide mig, men det er ikke alle, der gør det. De presser mig i stedet. Der er så meget pres, fortæller hun og uddyber:

- Du skal være sexet, du skal være sød, du skal være nice. Du skal være alle disse ting.

LÆS OGSÅ: Bieber og Gomez tilbage med et knald

Under konferencen fortalte Gomez, at hun midt i det hele glemte, hvem hun selv er, og hvad hendes egen holdning er.

- De fortalte mig, hvilket tøj jeg skulle have på, hvad jeg skulle sige og hvordan jeg skulle være. Indtil for nylig lyttede jeg til andre folks meninger og forsøgte at ændre mig. Nu har jeg

indset, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal være andre end mig selv, slutter hun.



Selena Gomez blev kendt, da hun spillede Alex Russo i Disney Channel-serien "Magi på Waverly Place" og har medvirket i flere Disney-film efterfølgende.



Sponsoreret indhold