Hollywood6. december 2018

Piers Morgan i hårdt angreb på Meghan: - Selvoptaget og uforskammet!

TV-vært Piers Morgan langer hårdt ud efter hertuginde Meghan, som han ellers tidligere var ven med. Han kalder hende både selvoptaget og uforskammet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_og_piers_morgan.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan har været genstand for en del opmærksomhed, siden hun fandt sammen med og senere blev gift med prins Harry.

Det er dog ikke al opmærksomhed, der har været lige positiv.

Senest retter hendes tidligere ven en skarp kritik mod hende i en klumme i det britiske medie Daily Mail.

TV-værten Piers Morgan kalder således hertuginde Meghan for både selvoptaget og uforskammet.

- Meghan Markle er en selvoptaget professionel skuespillerinde, som har landet sit livs rolle, og nu er opsat på at malke den, indleder han sin længere klumme, hvori han fortæller, at han troede, at han var gode venner med Meghan – lige indtil hun ifølge Piers Morgan valgte at skrotte venskabet, da hun mødte prins Harry.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9988841ae.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan får hård kritik fra en tidligere ven. Foto: MEGA

- Pludselig havde hun fundet en mere vigtig og indflydelsesrig person i prins Harry, og jeg blev dumpet som en sæk kartofler. Det var dybt uforskammet. På en eller anden måde beundrer jeg hendes arbejde, skriver Piers Morgan i sin klumme.

Han og Meghan fik første gang kontakt i 2015, da de begyndte at følge hinanden på Twitter. På det tidspunkt var Meghan en succesfuld skuespiller i TV-serien ”Suits”. De talte både om serien, men også om mere seriøse emner som våbenlov og den amerikanske præsident.

Piers Morgan fortæller blandt andet, at han mødtes med Meghan, da hun i sommeren 2016 var på en uges besøg i London.

- Hun talte åbent om sin familie – meget private ting, som jeg aldrig vil gentage – om Donald Trump (som hun ikke er fan af), og om ”Suits”, skriver Piers Morgan i sin klumme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega311334_009.jpg
 Foto: MEGA

Piers Morgan retter en skarp kritik mod hertuginde Meghan. Foto: MEGA

- Hun bad om råd til hendes karriere og medierne, og hun spurgte, om hun kunne være med i ”Good Morning Britain” (hvor Piers Morgan er vært, red.), hvilket jeg sagde, jeg ville få styr på. Fra taxaen skrev hun flere SMS’er , hvor hun takkede mig og tilføjede, at hun glædede sig til at se mig igen.

Bagefter delte Meghan et tweet, hvor hun stod sammen med Piers Morgan.

Siden hørte han dog ikke fra hende, og han kalder hende nu både kold og kynisk.

- Og intet i hendes adfærd har lettet disse bekymringer, siden hun giftede sig med prins Harry, lyder kritikken fra Piers Morgan, der mener, at Meghan dropper alle i sit liv, som hun ikke har brug for:

- Hendes første ægtemand? Røg ud, da ”Suits” blev populært. Hendes dysfunktionelle familie? Alle fik forbud mod at komme til brylluppet. Hendes gamle far? Afskåret fordi han ikke kan håndtere presset fra medierne.

- Hun har brugt de sidste 20 år på at fedte for folk, indtil de ikke længere kan bruges. Så fjerner hun dem fra sit liv uden så meget som et ’farvel, taber’. Jeg ved det, fordi jeg var en af dem, raser Piers Morgan.

Se hertuginde Meghan give makeup-tips herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold