"Sex and the City"-forfatter: Derfor endte Carrie sammen med Big
Der er efterhånden 13 år siden, at vi sagde farvel til Carrie, Miranda, Samantha, Charlotte og selvfølgelig Mr. Big i "Sex and the city".
Igennem seriens seks sæsoner nåede Carrie Bradshaw at være sammen med et par forskellige fyre, men i sidste ende endte hun sammen med Mr. Big.
Nu fortæller seriens forfatter, Candace Bushnell, en af grundene til, at det var lige præcis ham, som Carrie endte sammen med.
Forfatterens mor var nemlig ikke vild med en af Carries andre store forelskelser.
- Min mor hadede Aidan af en eller anden grund, så jeg kunne aldrig være team-Aidan. Hver eneste gang jeg kom hjem for at besøge mine forældre, spurgte min mor altid: "Hvorfor er Carrie sammen med Aidan og ikke Mr. Big? Du bliver nødt til at skille dig af med Aidan", fortæller Candace Bushnell i et interview med US Weekly.
Candace Bushnell slår dog også fast, at hendes mor bestemt ikke er den eneste grund til, at Mr. Big endte sammen med Carrie i sidste ende.
Mr. Big havde altså en stor stjerne hos forfatteren bag seriens mor, men skuespilleren bag Mr. Big har aldrig forstået fascinationen af ham.
- Det, jeg ikke forstår, er tanken om Mr. Big. Fordi han var ikke "The one that got away". De var altid dansepartnere. Nogle gange gik de i hver sin retning et kort øjeblik, og hun havde en del andre fyre, og han blev gift, har han sagt i et interview.
- Jeg accepterer det. Jeg forstår det måske ikke helt, men jeg accepterer det.
Chris Noth er i dag 62 år gammel. Han er også blevet kendt for sin rolle i serien "The Good Wife".
Gennem alle årene med Mr. Big har han haft et enkelt krav til sin karakter.
- Humor mand! Lav mig ikke til sådan en blød fyr. Lav mig ikke til en Trump-agtig millionær. Humor!, har han fortalt.