Hollywood31. januar 2015

Shakira afslører: Det skal min søn hedde

Sangstjernen klar med navn til den nyfødte søn
Shakira sammen med sønnen Milan og kæresten Gerard Pique. De blev forældre til endnu en lille dreng torsdag.
Shakira sammen med sønnen Milan og kæresten Gerard Pique. De blev forældre til endnu en lille dreng torsdag.
 Foto: All Over Press



Det kan godt være, at Shakira er fra Colombia, og hendes mand, Gerard Piqué, er fra Spanien, men det har tilsyneladende ikke spillet en rolle i navngivningen af deres nyfødte søn.

LÆS OGSÅ: Shakira fik endnu en fodboldbaby

Torsdag aften blev parret forældre til deres anden søn, og Shakira har nu på sin hjemmeside offentliggjort navnet på den lille ny: Sasha Piqué Mebarak.

Han får således sin mors efternavn Mebarak og farens familienavn Piqué. Fornavnet er derimod en anden sag:

- Navnet Sasha er af græsk og russisk afstamning og betyder menneskets vogter og kriger, skriver Shakira på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Shakira: - Derfor vil jeg ikke giftes

Hvorvidt fødslen har givet anledning til det krigeriske navn, er der indtil videre ingen forlydender om, men ifølge hospitalet i Barcelona, har både mor og barn det godt.

Shakira har siden 2010 dannet par med Gerard Piqué, der til daglig er forsvarsspiller hos FC Barcelona. I 2013 fik de sønnen Milan Pique Mebarak.

Sponsoreret indhold