Hollywood24. oktober 2024

Shakiras bitre brud: Sådan kom hun gennem det

I 2022 annoncerede Shakira og Gerard Piqué deres skilsmisse efter 12 år sammen. Nu fortæller sangerinden, hvordan hun kom sig over det hårde brud
Shakira arrives at the 24th annual Latin Grammy Awards in Seville, Spain, Thursday, Nov. 16, 2023. (Photo by Vianney Le Caer/Invision/AP)
Shakira brugte musikken til at sørge over sit forliste ægteskab.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medie afslører telefonopkald: Gerard Piqué rasende på Shakira

Bruddet mellem den verdensberømte sangerinde og den tidligere fodboldspiller var alt andet end kønt.

Gerard Piqués affære med den 25-årige Clara Chía var dødsstødet mod deres 12 år lange forhold, og det satte samtidig gang i en lang og bitter strid mellem det tidligere ægtepar.

Det udspillede sig blandt andet, da sangerinden blev smidt på porten af sin svigerfar, og da hun senere hen mod Piqués vilje tog deres børn med til Miami,

I et stort interview med den spanske udgave af GQ Magazine sætter 47-årige Shakira nu ord på, hvordan hun kom videre fra sit forliste ægteskab. Det skriver flere internationale medier, heriblandt New York Post.

Shakira og Piqué mødte hinanden tilbage i 2010 under VM i Sydafrika. De har sammen to sønner, Milan og Sasha.
Shakira og Piqué mødte hinanden tilbage i 2010 under VM i Sydafrika. De har sammen to sønner, Milan og Sasha.
 Foto: MEGA

Her forklarer sangerinden, at hun sørgede gennem sin musik.

- I mange måneder efter min seperation var jeg stille. Jeg prøvede at påbegynde min sorgproces, men jeg kunne ikke rigtig sørge før, jeg begyndte at skrive musik. Det var min måde at hele på, og det fortsætter det med at være.

- Sorg er en process, som ikke er lineær. Den er fuld af op- og nedture.

Shakira og Piqué mødte hinanden under VM i Sydafrika i 2010, hvor Shakira optrådte med den officielle VM-sang. De har sammen sønnerne Milan og Sasha på henholdsvis 11 og ni år.

Piqué er efter bruddet blevet kærester med Clara Chía, mens Shakira for nyligt er blevet kædet sammen med en række kendisser - senest "Emily in Paris"-stjernen Lucien Laviscount.

Sponsoreret indhold