Hollywood26. august 2016

Shawn Mendes: Sex er svært efter jeg er blevet berømt

I et stort interview med musikmagasinet Billboard fortæller Shawn Mendes, hvordan det er svært at have sex, efter han er blevet berømt, og at han gerne finder sammen med ældre kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.02861609.jpg
 All Over Press

Shawn Mendes er bare 18 år gammel, men han er allerede godt i gang med karrieren.

Hans nye album kommer på gaden den 23. september, og i den anledning har han givet et stort interview til det amerikanske musikmagasin Billboard.

Den unge popstjerne taler bramfrit om sex, og om hvordan han gerne finder sammen med ældre kvinder.

Ifølge Shawn er det nærmest umuligt at have sex, efter han er blevet berømt.

Og så fortæller han i interviewet, hvornår han ved, at han er forelsket.

- Det øjeblik jeg føler for en pige, som jeg føler for musik, er når jeg ved det, fortæller Shawn, der også har svært ved at være et sexsymbol.

- At være et sexsymbol er ikke cool, med mindre du er forelsket i en pige, og hun kalder dig et sexsymbol, fortæller han.

Hvis du skal være heldig at finde sammen med Shawn Mendes, så skal du nok være ældre end ham. På hans nye album har han nemlig skrevet en sang om en ældre pige, som han fandt sammen med.

- "Patience" er om en ældre pige, som jeg fandt sammen med, men næste dag var hun så bange, fordi jeg var så ung. Jeg har et blødt punkt for ældre mennesker, der er opfører sig underligt omkring unge, fortæller han.

Shawn Mendes nye album "Illuminate" udkommer den 23. september.

Du kan se flere billeder af Shawn Mendes i galleriet herunder

Stort galleri med Shawn Mendes

Sponsoreret indhold