HollywoodI går

Shawn Mendes taler ud: Sandheden om min seksualitet

Lige siden sangeren som ganske ung blev et verdenskendt navn, er hans seksualitet blevet disktureret vidt og bredt. Nu sætter 26-årige Shawn Mendes selv ord på det
Shawn Mendes gør op med de mange mennesker, som ønsker at putte ham i en bestemt boks.
Shawn Mendes gør op med de mange mennesker, som ønsker at putte ham i en bestemt boks.
 Foto: Thiago Ribeiro/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Shawn Mendes taler ud om brutalt brud fra Camila Cabello

Shawn Mendes har efterhånden brugt halvdelen af sit liv i rampelyset.

Den 26-årige musiker blev for alvor et kendt navn i 2013, da han begyndte at dele synge-videoer af sig selv på platformen Vine.

Efterfølgende tog musikkarrien fart, og Shawn Mendes har med tiden udgivet fire albums og toppet hitlisterne ad flere omgange.

Men ikke alt ved den glorværdige karriere er lige sjovt. For i takt med sin berømmelse er interessen for musikerens privatliv i den grad også steget.

Nærmere bestemt har rygter om hans seksualitet været et populært samtaleemne i medierne. Mange påstår nemlig, at Shawn Mendes, der blandt andre har dannet par med den verdensberømte sangerinde Camilla Cabello, er homoseksuel.

I en ny video, som florerer på de sociale medier, adresserer sangeren under en koncert for første gang de versererende rygter og spekulationer, som han kalder for fjollede.

- Siden jeg var ganske ung, har der været tale om min seksualitet. Jeg synes, det er fjollet, for seksualitet er en alt for smuk og kompleks ting til at sætte i bokse.

Shawn Mendes fortæller videre, hvordan de konstante spekulationer i hans privatliv har føltes dybt enerverende og krænkende, da han blot er et menneske, der selv er ved at finde hoved og hale i, hvem han er.

- Sandheden om mit liv og min seksualitet er, at jeg er stadig ved at finde ud af ligesom alle andre. Til tider ved jeg det virkelig ikke, og andre dage ved jeg det. Det føles virkelig skræmmende, at vi lever i et samfund, der har så meget at sige om det, forklarer sangeren under sin koncert mandag aften og fortsætter:

- Jeg forsøger at være modig og tillade mig selv at være menneske og føle ting.

I samme forbindelse har Shawn Mendes til sit kommende album skrevet sangen "The Mountain", hvori han synger:

"You can say I’m too young/ You can say I’m too old/ You can say I like girls or boys/ Whatever fits your mold".

Musikerens femte album "Shawn" bliver udgivet 15. november.

Se videoen fra koncerten herunder:

Sponsoreret indhold