
Sikke et plot twist! Penn Badgley og Domino Kirke venter tvillinger

LÆS OGSÅ: Alle billeder fra Riddersalen: Grin og glad aften for gæsterne
Penn Badgley og Domino Kirkes familie bliver snart en hel del større.
Den 38-årige "You"-stjernes hustru har nemlig løftet sløret for en særdeles glædelig nyhed.
På sin Instagram-profil afslører hun, at parret endnu en gang venter sig. Denne gang er det dog med tvillinger.
"Baby nr. 3 og nr. 4 kommer denne sommer! Tal lige om et PLOT TWIST! Spontane tvillinger er så magisk. Vi ved ikke, hvad vi skal sige," skriver hun og tilføjer:
"Kan ikke komme i tanker om nogen anden, jeg hellere ville være på den her rejse med end Penn Badgley."
Den glædelige babynyhed kommer på samme dag som parrets otte års bryllupsdag.
De sagde nemlig ja til hinanden på rådhuset i Brooklyn, New York den 27. februar 2017. Året efter stod den så på en større bryllupsfest.
Penn Badgley og Domino Kirke er i forvejen forældre til sønnen James, der kom til verden i 2020. Derudover er Domino mor til sønnen Cassius fra et tidligere forhold.
