Sinead O'Connor: Skilt efter 16 dage
"Nothing Compares 2 U", sang hun i hulke-hittet af samme navn. Og mon ikke, Sinead O'Connor også lige nu er forfalden til triste sjælere?
Den 45-årige irske sanger er blevet skilt efter et ægteskab på sølle 16 dage.
Det var ellers med højt humør, hun tidligere på måneden blev svejset sammen i Las Vegas med manden Barry Herridge.
Læs også: Kan du genkende bruden?
Men ægteskabet var dødsdømt fra begyndelsen af, kan man forstå på en bizar meddelelse, Sinead O'Connor har lagt ud på sin hjemmeside.
Af den fremgår det, at "visse personer" i (eks)mandens omgangskreds fra begyndelsen af var ude på at ødelægge forholdet.
Det gik bogstaveligt talt også skævt, da hun på bryllupsnatten hev sin nye mand med i byen på jagt efter lidt pot, hun kunne ryge.
- Jeg drikker jo ikke, forklarer Sinead, som nu igen er single, men med egne ord stadig elsker Barry, der blev hendes ægtemand nr. 4.
Så lykkelige var de. I sådan cirka fem minutter ... (Foto: All Over)