København og sommervejret viste sig fra sin smukkeste side, da vi i weekenden havde fashionabelt besøg fra Norge.
En af de unge stjerner fra mega-succesen SKAM havde nemlig fundet vej til hovedstaden.
Det var 'Even', der spilles af Henrik Holm, der gæstede København.
Det fremgår af et opslag på Instagram.
Her har den danske skuespiller Mia Jexen, der medvirkede i serien '2900 Happiness' lagt et foto op, hvor hun får et ordentligt kram af 'Even'.
Opslaget har afstedkommet en masse kommentarer, der er gennemsyret af misundelse over det store kram fra SKAM-stjernen - mange piger ville gerne have været i Mia Jexens sted.
Henrik Holm var i København for at skrive under på en kontrakt med det danske talentbureau Panorama Agency.
Dermed repræsenterer det danske bureau fremover den norske stjerne.
Det kan du se neden for, hvor 'Even' står sammen med sifteren af Panorama Agency, Lene Seested.
Derfor slutter SKAM
Både 'Penetrator-Chris' og 'William', spillet af Thomas Hayes, fra SKAM har tidligere været i Køøbenhavn, og specielt sidstnævnte postede jævnligt på Instagram før og under besøget i Danmark.
'Even' havde en af hovedrollerne i tredje sæson af SKAM.
Netop nu vises fjerde og uigenkaldeligt sidste sæson af SKAM.
Hijabklædte Sana Bakkoush er hovedperson i sidste sæson. Hun spilles af Iman Meskini på 19 år. Hun læser på Universitetet i Oslo og spiller basketball i fritiden. Hun har tunesisk far og norsk mor. Om baggrunden for at stoppe serien på toppen, selv om hun kunne have lavet en sæson 5, 6, 7 og 8 uden tab af seere, fortalte seriens skaber Julie Andem i april. - SKAM har været et 24-timers job. Det har hele tiden været sjovt at lave, og jeg tror, at det har givet serien et overskud, og bevirket, at det som sker i SKAM-universet føles overraskende og morsomt. Nu har vi bestemt, at der ikke kommer en ny sæson til efteråret. Og selv om jeg ved, at en del af jer muligvis vil blive vrede og kede af det, er jeg helt sikker på, at det er den rigtige beslutning, siger Julie Andem og antyder dermed, at hun og holdet bag succes-serien ikke længere har det overskud, der skal til for at køre serien videre. Se Mie Jexens opslag, hvor 'Even' giver hende et kram:Galleri med de medvirkende i SKAM: