Det kræver stor opfindsomhed at gøre oprør mod sine forældre, når de er henholdsvis heavy metal-legenden Ozzy Osbourne og tv-personligheden Sharon Osbourne.
LÆS OGSÅ: Rockstjernedatter afbryder forlovelse
Men nu har Kelly Osbourne, der fylder 30 år til oktober, muligvis fundet den optimale rebelske handling. Hun har nemlig ladet sig tatovere i hovedbunden.
I lilla blæk har Kelly Osbourne fået tatoveret ordet "Stories" på venstre side af af sit glatbarberede hoved. Det afslører hun selv med et billede på det sociale medie Twitter.
LÆS OGSÅ: Kelly Osbourne vil giftes
Og noget kunne tyde på, at tatoveringen ikke blev lavet med farmands velsignelse. Sammen med billedet har Kelly Osbourne nemlig tilføjet teksten:
- Undskyld mor og far, men jeg elsker den.
Kelly Osbourne blev verdenskendt, da hun sammen med sine forældre og bror, Jack Osbourne, medvirkede i MTV's realityserie "The Osbournes" fra 2002-2005.
LÆS OGSÅ: Kelly Osbourne: Overskæg
Den kontroversielle Osbourne-datter, der imellem tiden har forsøgt sig med karrierer inden for både musik, film, tv og mode, er i dag medvært på det amerikanske kendis-modeprogram "Fashion Police".