Hollywood13. marts 2018
BREAKING UP: Slut mellem Gigi og Zayn
Gigi Hadid og Zayn Malik er gået fra hinanden
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press
Den 22-årige skønhed Gigi Hadid og Zayn Malik er ikke længere sammen. De har slået op efter at have været kærester i to år. Det er Zayn Malik der kommer med den sørgelige afsløring på Twitter. - Gigi og jeg har haft et meget kærligt, meningsfyldt og morsomt forhold, og jeg har meget stor respekt for Gigi som kvinde og ven. Hun er så fantastisk. Jeg er meget taknemlig over, at vores fans respekterer denne vanskelige beslutning, vi har truffet og vores ønske om fred og privatliv i denne stund. Vi elsker jer, skriver Zayn.
Zayns fans var allerede bekymret for ham for en uge siden, da han postede et billede af sig selv i bar overkrop og med en smøg i hånden. Fansene synes, han så tynd og usund ud. Og da han for blot et par timer siden postede endnu et opslag på Instagram frygtede parrets, at ikke alt var, som det skulle være: - Når livet kaster citroner til dig, så sørg for at gribe dem, så de ikke rammer dit fucking ansigt, skriver Zayn.
Den 22-årige supermodel og den 25-årige sanger og tidligere One Direction-medlem blev sidst fotograferet sammen i januar, da de forlod Gigis hjem. I november fejrede de toårs-dag. - To år med mit favorit-menneske skrev Hadid til et foto, hvor de to kyssede. Rygterne om deres romance begyndte at løbe i november 2015, da de forlod en fest i forbindelse med American Music Awards sammen. Men først i maj 2016 bekræftede de forholdet, da de kom sammen på den røde løber ved Met Gala. På trods af travle programmer og hver deres karriere fandt de tid til hinanden. - For første gang i vores liv, er vi begge i et forhold, hvor vi deler de samme interesser uden for arbejdslivet, og det er meget vigtigt. Vi laver mad og kunst sammen og er hinandens bedste venner. Vi føler, at vi kan tale om alt med hinanden, og at vi kan lære af hinanden, har Hadid tidligere sagt til ES Magazine. Og kærligheden var gengældt. - Hun er super intelligent. Jeg tror, det er derfor, det går så godt, sagde Malik om Gigi. I september besøgte Gigi Hadid Magasin i København, og ved den lejlighed lovede hun SE og HØR's reporter at tage Zayn med til København ved et senere besøg. Det bliver der ikke noget ud af nu. Galleri: Gigi Hadid i København