
Sophie Turner og Joe Jonas snaver løs til tenniskamp

"Get a room", fristes man til at sige, når man ser disse billeder af "Game of Thrones"-stjernen Sophie Turner, 22, og hendes forlovede, den 29-årige sanger Joe Jonas.

Parret var mandag til US Open, hvor de så Roger Federer spille mod John Millman.
Og selvom det var en ganske dramatisk kamp, hvor den 20-dobbelte Grand Slam-vinder blev slået ud af useedede Millman, så var Turner og Jonas optaget af noget helt andet - nemlig hinanden.
De to unge stjerner, der blev forlovet i efteråret 2017, gav sig nemlig til at kysse på tilskuerrækkerne, og det var ikke diskrete tantekys.
GALLERI: Se billederne af det snavende par nederst i artiklen.

Joe Jonas skal giftes med "Game of thrones"-stjerne
Faktisk stak de to turtelduer tungerne langt ned i halsen på hinanden, og på et tidspunkt så det nærmest ud som om, de slikkede på hinandens tænder.
For at holde os til tennis-lingoen, kan man vist roligt sige, at stillingen mellem de to var love-love.
Se alle snavebillederne af Sophie Turner og Joe Jonas herunder: